Deklarationsanalyse

En deklarationsanalyse fra LE34 belyser omfanget af tinglyste og ikke-tinglyste ledninger og anlæg. Et uundværligt overblik for forsyningsselskaber, vandværker og øvrige ledningsejere.

Få mere at vide

Overblik og afklaring med LE34's deklarationsanalyse

En deklarationsanalyse giver ledningsejer en afgørende viden om rettigheder og adgang til egne forsyningsledninger. En viden, der sætter jer i stand til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til planlægning af ledningsomlægninger, tinglysning af ikke-tinglyste servitutter og udstykninger.

LE34 arbejder for mere end 50 forsyningsselskaber samt en lang række vandværker over hele landet og har opbygget en unik erfaring med håndtering af deklarationer og servitutter.

Vores deklarationsanalyse består af to faser: 1. Dataindsamling fra originale kilder og 2. Deklarationsanalyse, rådgivning og kortlægning af deklarationer.

Bliv kontaktet af vores deklarations-eksperter

Deklarationsanalyse med overskuelig rapport

Deklarationsanalysen belyser omfanget af tinglyste og ikke-tinglyste ledninger og anlæg i forsyningen, vandværker og øvrige ledningsejere. Resultat bliver leveret i en samlet rapport, der både i ord og grafik giver overblik.

Rapporten giver – forsyningsart for forsyningsart – en overordnet status på, hvor mange procent af de undersøgte deklarationsarealer omkring ledninger, der er tinglyste, og hvor mange procent der mangler en deklaration.

 

Detaljeret indblik i de forskellige mangler

Rapporten giver efter den overordnede status et detaljeret indblik i, hvilken type mangler der er tale om på de arealer, der mangler en deklaration.

For eksempel: Forsyningens egen ejendom, deklaration med rids, deklaration uden rids, deklaration uden tekst, deklaration uden tekst og rids.

Rapporten viser også fordelingen af de utinglyste ledning på privat og kommunal ejendom.

Det dybdegående indblik klæder ledelsen i forsyningsselskabet eller vandværket på til at prioritere, hvilke områder der skal tinglyses først og hvordan, særligt set i forhold til omkostning ved ledningsomlægninger. For eksempel at få tinglyst de deklarationsarealer, som ligger på kommunale ejendomme. 

Vandværker - skræddersyet analyse og rapport

Vi skræddersyer omfanget af deklarationsanalysen og den tilhørende rapport til jeres behov ud fra, hvilke forsyningsarter I er ledningsejere af. 

For eksempel har vi også omfattende erfaring med at gennemføre deklarationsanalyse til (mindre) vandværker, der har andre behov end de store forsyningsselskaber.

Efter analysen: spar penge med massetinglysning

Før gennemførelse af en deklarationsanalyse er det typiske senarie for forsyninger, at de vil tinglyse ejendomme efterhånden, som forsyningens medarbejdere finder ud af, at tinglysningen mangler i forbindelse med anlægsprojekter.

Deklarationsanalysen bringer forsyningen på forkant og giver jer tid til at få styr på rettighederne i tide. 

Vi anbefaler først og fremmest at få tinglyst de deklarationsarealer, som ligger på kommunale ejendomme. Her er der oplagte besparelser at hente, da man med baggrund i analysen kan gruppere arealer, så der spares afgifter under tinglysningsprocessen. Typisk vil vi samle puljer af 30 matrikler og tinglyse dem samlet, også kaldet massetinglysning.

Efter analysen 2: hold trit med en automatisk overvågning

LE34 har udviklet en deklarationsovervågning, der automatisk giver besked i din mailbakke, når der sker ændringer i Tingbogen, der har betydning for dig som ledningsejer. LE34’s automatiske deklarationsovervågning vedligeholder dit overblik over tinglyste deklarationer. 

Hvorfor vælge LE34 til dit projekt?

VI ER ALTID LIGE I NÆRHEDEN AF DIG

Vi har 26 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 150 målehold i felten hver dag. Det sikrer, at vi er tæt på og har lokalt kendskab uanset opgavens størrelse og geografi.

DE RIGTIGE EKSPERTER PÅ DIN SAG

Vores størrelse og faglige bredde betyder, at du altid har de rigtige eksperter på din sag. Vi rådgiver dig om den bedste løsning og er med dig fra planlægning til færdigt projekt.

KVALITET OG TRYGHED

LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015 certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav, så du kan sove roligt.