Byggeri

Sektorer

Når der skal bygges nyt, er vi med både før, under og efter. Fra det juridiske og tekniske forarbejde til monitorering og as-built dokumentation. Vores specialister er til stede i alle faser af anlægsarbejdet.

LE34 viser vejen
LE34 landinspektør byggeri
LE34 landinspektør byggeri

Eksperter i monitorering, afsætning og as-built dokumentation

Vores landinspektører, landmålingsteknikere og softwarespecialister bidrager hver dag til udviklingen på landets byggepladser. Præcision, pålidelighed og leveringssikkerhed er fundamentet for vores arbejde.

Totalleverandør til byggepladser

Byggeledelser efterspørger i højere og højere grad præcise opmålingsdata med kort leveringstid. LE34 er eksperter i alle former for kontrolmåling, afsætning og løbende as-built dokumentation til kontrol af store byggeprojekter på tværs af landet.

Vi leverer situationsplaner som grundlag for projektering, etablerer fikspunktnet, afsætter modullinjer og koter, overvåger sætninger, foretager volumenberegninger af afgravninger og gennemgår byggetilladelser, servitutter og skel. Kort fortalt alt dét, byggeledelser på store bygge- og anlægsprojekter har behov for, samlet ét sted.

DGNB-certificering for bæredygtig byudvikling

Vores certificerede DGNB-konsulenter bidrager hver dag til udviklingen på landets byggepladser. Vi har specialiseret os i at identificere områder for optimering af ressourcer ved hjælp af 3D-scanning, visualisering og BIM. Vi kan enkelt og effektivt teste på skærmen frem for i virkeligheden inden byggeriet, dokumentere materialeforbrug undervejs og levere as-built dokumentation, når byggeriet står færdigt.

Autoriseret Bentley-forhandler i Norden

Verden over benytter ingeniører, landinspektører og entreprenører Bentleys softwareløsninger i udviklingen af nye infrastruktur- og anlægsprojekter. LE34 samler support, undervisning, udvikling, CAD-specialister og licenser ét sted. 

Vi tilbyder vores erfarne 2D- og 3D-specialister som konsulenter, når der er behov for hjælp hos vores brugere. Det kan være opsætning af Bentley-programmer, gennemgang af jeres setup, udlån af medarbejdere i kortere eller længere perioder, eller til hjælp ved spidsbelastninger i produktionen. Uanset hvor i landet, du befinder dig, har vi specialister i nærheden.

Richard Lindquist Capion, Landinspektør og monitoreringsansvarlig, LE34

“Monitorering er ikke kun en forsikring. De fleste i byggebranchen ved, at monitorering kan give afgørende indsigt i forhold til sætninger og risiko for skader, hvor arbejdet må stoppes. Men lige så ofte kan monitoreringsdata sikre, at vi ikke stopper arbejdet unødigt.”

Før anlægsarbejdet

Vi danner grundlaget for en visionær planlægning og optimal udnyttelse af de tilgængelige arealer – altid i tæt samarbejde med den involverede bygherre, entreprenør, arkitekt og myndighederne. Vi forhandler om overdragelsen af rettigheder med lodsejere og forestår ekspropriationer, tinglysning og matrikulær sagsbehandling.

Under anlægsarbejdet

En helt central del af vores arbejde under opførelsen af for eksempel de nye metrostationer og tunneler i København er afsætning og monitorering. Vi opmåler og markerer, hvor der skal graves og bores og overvåger omkringliggende bygninger og tunneler, så påvirkninger fra arbejdet fanges, dokumenteres og kan stoppes i tide. Metroselskabet gør brug af vores 24-7 monitorering og alarmberedskab, hvor sætninger, revner og ændringer overvåges konstant og data analyseres af vores eksperter døgnet rundt.

Efter anlægsarbejdet

På et byggeri som metroen vil monitoreringsmålingerne fortsætte, efter anlægsarbejdet er færdigt. Vi leverer også udførlig as-built dokumentation, som er entreprenørens endelige aflevering af projektet til bygherre. Vi har raffineret vores BIM-modeller i en sådan grad, at vi er førende inden for Building Information Modelling (BIM) og kan aflevere 3D filer over såvel udendørs som indendørs arealer indeholdende samtlige detaljer såsom overflader, materialer og dimensioner.

Få mere at vide

Kontakt os

Vores byggepladseksperter er til stede i hele landet. Kontakt Anders Nygaard Møller, eller find dit lokale LE34-kontor nedenfor, hvis du vil drøfte en opgave.

Anders Nygaard Møller
Landinspektør og partner
Forretningschef, Teknisk Måling
+45 5131 4212
am@le34.dk

Send mail til Anders Møller

Minus 24 grader

LE34 er en del af teamet bag det spektakulære, iskolde anlægsarbejde af den underjordiske Metro-trappe fra Købmagergade til Nørreport Station. For at undgå, at grundvandet fossede ind i trappeskakten under arbejdet, blev hele området frosset ned. Til minus 24 grader. LE34 monitorerede projektet døgnet rundt for at sikre, at området forblev iskoldt og stabilt til, at trappen kunne anlægges.