Ny i LE34

I LE34 stiller vi høje krav til os selv både som virksomhed og på det helt personlige plan - og vi tilstræber konstant at være de bedste på alle områder.

Som medarbejder hos os kan du forvente at have travlt, og vi kan tilbyde et dynamisk karriereforløb, hvor det er naturligt at vores medarbejdere løbende udvikler sig. Hvis du har særlige interesser, er det også muligt at specialiserer sig inden for ét eller flere områder. Vi lever af at være eksperter indenfor vores kerneområder og de bedste indenfor vores specialer. En ambition som du kan blive en del af - i enhver henseende.

LE34 har 24 kontorer fordelt over hele landet samt en række infrastruktur-projekt-kontorer i og omkring københavnsområdet. Vore geografiske placeringer giver ofte mulighed for, at vi kan tilbyde ansættelse i dit lokalområde, eller give dig mulighed for at ændre arbejdssted, hvis du selv ønsker at flytte.

LE34 er medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og har indgået overenskomst med Teknisk Landsforbund (TL), Kort og Landmålingsteknikernes Forening (KLF) og Ansatte Landinspektørers Forum (ALF). Løn og ansættelsesforholdene hos os følger derfor disse overenskomster.

Udover den overenskomstmæssige løn tilbyder vi en række attraktive personalegoder – herunder en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring.

Kontakt HR- og Kommunikationschef Mette Klein på mkl@le34.dk, hvis du ønsker at blive en del af Danmarks største landinspektørvirksomhed.

michael soeger kolleger2

backtotopTil toppen

Denne hjemmeside bruger cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter