Kunne du tænke dig at få LE34 til at holde en faglig kursusdag, der styrker det faglige samarbejde og netværk i kommunens administration?

Tværfaglig kursusdag om vejjura og planlægning

LE34 afholder kurser og seminarer for medarbejdere i kommunerne. Med afsæt i vores ekspertviden indenfor en række forskellige faggrene giver det os mulighed for at afholde tværfaglige kurser med deltagelse af flere faggrupper.

Som et ekstra udbytte af kurset styrker I det faglige samarbejde og netværk i kommunens administration.

Odense Kommune om kurset

LE34 har f.eks. afholdt et kursus i Odense Kommune med fokus på vejjura og planlægning og de problemstillinger, der knytter sig hertil. På kurset deltog en række forskellige faggrupper fra kommunens administration. Kurset blev tilrettelagt specifikt ud fra kommunens aktuelle behov.

"En lærerig dag, hvor vi fik mulighed for at drøfte en række emner på tværs af traditionelle faggrupper med hjælp af dygtige og kompetente eksperter fra LE34." siger Anne Velling Christiansen, adm. direktør i By og Kulturforvaltningen, Odense Kommune.

Nye veje: Hvordan håndterer man bedst vejudlæg i en lokalplan?

Hvor detaljerede skal eller bør lokalplaner være, når det gælder fastlæggelse af vejen? Hvad skal man særligt være opmærksom på, når man anlægger veje i eller udenfor et lokalplanlagt område? Hvornår kræver et anlæg dispensation fra lokalplanen - og kan man i givet fald dispensere? Dette og mange andre spørgsmål er dagligdag for mange medarbejdere i kommunens planafdeling og vej- og trafikafdeling. Hvorfor ikke få et kursus, hvor disse spørgsmål kan blive diskuteret på tværs af traditionelle faggrupper i kommunen?

Vejens lovgivning

Vores specialister giver jer et bredt og aktuelt overblik over den gældende vejlovgivning gennem oplæg og debat om udvalgte emner, såsom vejloven, privatvejsloven og færdselsloven, ligesom vejrelaterede emner inden for planlovens område. På den måde kan jeres planafdeling og vej- og trafikafdeling skabe samlede, effektive og langtidsholdbare løsninger, når der anlægges nye veje til gavn for kommunens borgere. LE34 tilbyder at skabe grobund for nye praksisser i jeres kommune med et kursus, hvor I får glæde af vores specialisters ekspertise og oplæg, der kan sætte gang i debatten.

Tilmeld dig her

Tilmeld dig og dine kolleger her

Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet
Påkrævet

backtotopTil toppen

Denne hjemmeside bruger cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter