Ny Carlsberg Bryghus

Det historiske Ny Carlsberg Bryghus bliver til et nyt oplevelsescenter, Carlsberg Brewhouse. I 2012 udførte vores medarbejdere en komplet opmåling med laserscanner af Ny Carlsberg Bryghus. Resultatet blev leveret som en BIM model baseret på en 3D-punktsky.

 

Ny Carlsberg Bryghus, som støder op til den kendte Elefantport i hjertet af Carlsberg Byen, blev bygget i 1901 af Carl Jacobsen som erstatning for et mindre bryghus, der stadig eksisterer på den modsatte side af vejen.

Ølbrygningen ophørte i 2008 og siden da er der udviklet store visioner for Ny Carlsberg Bryghus, som skal udvikles til en ny international attraktion i København.


Ny Carlsberg Bryghus blev tegnet af to af samtidens dygtigste danske arkitekter Vilhelm Klein efter skitse af Carl Jakobsen selv. Bygningen fremstår i dag som et unikt dansk eksempel på historicismens bygningskultur.

 

 

Projektleder for LE34: Søren Aage Nørmølle 

+45 2688 3809

Om kunden

Carlsberg-Group RGB

I arbejdet med at udvikle de nye rammer for Carlsberg Brewhouse tages der store hensyn til den eksisterende bygning samtidig med at man ønsker at minimere ressourceforbruget ved anlægsarbejdet. Derfor fik LE34 opgaven med at skabe detaljeret viden om de indre og ydre dimensioner af Ny Carlsberg bryghus. 

Byggeriets arkitektur

LE34 udførte opmåling af bygningen i 2012 med laserscanner. Resultaterne blev leveret som BIM-model, der var konstrueret ovenpå en omfattende 3D punktsky af bygningen. Projektet blev udført for bygningens ejer, Carlsberg Group, med Wilkinson Eyre Architects som rådgivere.

Fakta om projektet 

  • Mindst 400.000 årlige besøgende forventes Ny Carlsberg Bryghus at tiltrække. 
  • Bygningen kommer til at rumme musikscene, skybar og kunstscene og består af mere end 6000 etagemeter.
  • Der blev brygget øl i Ny Carlsberg Bryghus indtil produktionen flyttede til Fredericia i 2008.
  • Ny Carlsberg Bryghus blev opført i 1901.

 

backtotopTil toppen

Denne hjemmeside bruger cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter