Hvad er en landmåler?
En landmåler, som officielt hedder en kort- og landmålingstekniker, er specialiseret i at foretage nøjagtige målinger og komplekse afsætninger under varierende forhold til videre databehandling og udarbejdelse af kort.
Landmåler vs landinspektør
En landmåler opmåler, beregner og præsenterer data – præcis som en landinspektør. Men det er stadig to professioner, der differentierer sig fra hinanden, fordi en kort- og landmålingstekniker har ikke autorisation til at fastlægge skel eller udstykke grunde, hvilket en landinspektør har.
Derfor arbejder landinspektøren og kort- og landmålingsteknikeren ofte sammen på projekter, hvor landinspektøren står for de juridiske og økonomiske forhold og kort- og landmålingsteknikeren står for dataindsamling- og behandling.
Hvor arbejder en landmåler?
En landmåler arbejder i rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenørvirksomheder, i en offentlig forvaltning eller hos en praktiserende landinspektør.



Q & A om landmåleren
Hvad er en landmålers uddannelse?
– Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er en 2-årig erhvervsakademi-uddannelse, hvor man får de grundlæggende tekniske færdigheder til at opmåle landskaber og udarbejde kort.
Hvad er en landmålers løn?
– En landmåler har som nyuddannet en gennemsnitlig indtægt pr. måned på 32.862 kr. i det private og 37.779 kr. i det kommunale. (Kilde: Uddannelsesguiden og Danmarks Statistik)
Hvem skal betale for en landmåler?
– Det kommer an på projektet og situationen. I LE34 rådgiver vi dig til den bedste løsning og giver oftest et tilbud på en landmålers ydelser, før vi igangsætter en opgave.
Hvad koster en landmåler?
– Priser på en landmåler varierer både efter ydelse, den konkrete opgave og landmålerfirma.